INTERIØR

My North Modern favorites AW15

Jeg har de sidste to dage gennemtrevlet North Modern designmesse i København. Jeg har talt med så mange dygtige og spændende mennesker. Jeg elsker den her tid på året! – Du kan følge mig på messen, også i dag via Danish TM’s Instagram profil – De har nemlig bedt mig dele messen med deres følgere set med mine øjne.

I kan godt glæde jer, for der kommer rigtig meget lækkert design dette efterår. I vores næste magasin, som udkommer 1/9 (mens du venter kan du læse vores sidste nummer helt gratis her), går vi lidt mere i dybden med efterårets tendenser, for der sker rigtig meget, når det gælder den måde vi indretter på, måden vi bruger farver og tekstiler på. Intet bliver som det plejer, og det er vel nok befriende – Endelig er vi klar på nye boligeventyr!


MINE
MESSE FAVORITTER 2015


Den kommende uge vil jeg dele mine messefavoritter med dig – Jeg bliver nødt til at dele det lidt op, for der er mange. Jeg har taget tonsvis af billeder, mest for at huske det hele, lys og omgivelser gør det nemlig svært at tage flotte billeder.

Let The Show begin

My North Modern favorites AW15

Foto: Malene Marie Møller – North Modern 2015

Et af de brands jeg ALTID glæder mig til at se nyheder fra, er Louise Roe. Louise Roe balancerer mesterligt kunsten mellem det feminine og maskuline. Der er intet tutte-nuttet ved Louises design, der er derimod masser af eksklusivitet, elegance, drama og maskuline former, og det tiltaler mig!
JEWEL vasen her er ingen undtagelse – brede flader og skarpe linjer giver vasen format og maskulin karrakter. Vælg den i blå eller røgfarvet, hvis du er super maskulin eller hop på den rosa, hvis du ønsker kontrast mellem det feminine og maskuline eller mix dem!

My North Modern favorites AW15

Foto: Malene Marie Møller – North Modern 2015

Louise Roe lancerede sidste år de smukkeste krystalglas. Dem har jeg gået lidt og sukket over lige siden, de giver mig lyst til en Whisky – and i don’t do whisky:-) – Denne sæson udvider hun serien med denne gudesmukke karaffel!

My North Modern favorites AW15

Foto: Malene Marie Møller – North Modern 2015

Alexandra Rabens smukke Intricate lampe fik os alle tre (jep… jeg har pt stor glæde af 2 dedikerede medhjælpere på Bolgicous) til at stoppe brat op – Vi kender godt Alexadras smukke lamper, men jeg har ikke set den i denne størrelse og farvekombination før. Klart en messefavorit som vi alle tre kunne blive enige om.

My North Modern favorites AW15

Foto: Malene Marie Møller – North Modern 2015

BLOWN AWAY by Hagedornhagen

Som du kunne læse forleden dag lige her, var der en specifik ting jeg glædede mig ustyrligt til på North Modern – Hagedornhagen havde nemlig noget i ærmet sammen med kunstneren Kasper Eistrups (som jeg interviewede tidligere på året, det kan du læse her) – møbeldesigner Morten Voss – en videoinstallation af tøjbrandet han kjøbenhavn og grafik fra designbureauet Kontrapunkt og så selvfølgelig Hagedornhagens smukke kunstprint indrammet i en fantastisk guldramme.

Anders og Mads (Hagedornhagen-drengene) havde midt i larm og menneskemylder placeret en stor kvadratisk boks. Det var en befrielse at træde gennem de tunge sorte velourgardiner ind i boksen. Roen sænkede sig og beundringen satte sig med det samme i hver en knogle på mig.

My North Modern favorites AW15

Foto: Malene Marie Møller – North Modern 2015

Billedet herover er det første du ser, når du træder ind i boksen. Det overvældende kunstprint af Hagedornhagen – Et værk du bliver nødt til at dykke ind i og gå på opdagelse i. Stolen foran er hævet på et podie og placeret foran værket, for at opfordre dig til at slappe af og nyde, og det gør man, man stornyder denne oplevelse. Det er Morten Voss, der har designet denne stol – Den er lavet i en limited edition, og hele stellet er belagt med 18 karat guld.

My North Modern favorites AW15

Foto: Malene Marie Møller – North Modern 2015

Nydelsen forsætter blot ved at vende sig 90 grader – På denne væg hænger Kasper Eistrups nyeste værker, som er inspireret af pornomodeller med hver sin historie. Jeg har et blødt punkt for Eistrups kunst, jeg synes han er en formidabel kunstner. (læs mit interview med ham her).

På den tredje væg kunne man opleve en ret vild og meget kunstnerisk provokerende video fra han Kjøbenhavn – Kunst skal ramme dig i maven. Den kan ramme med kærlighed, glæde, grin, beundring, tristhed og ubehag – Kunst vækker følelser gode som dårlige og den video ‘han Kjøbenhavn’ bidrog med, gav mig mavepine. Den ramte mig med ubehag, jeg kunne faktisk ikke se den færdig. Du skal ikke se den hvis du er sart (og det var jeg åbenbart lige her ) – just saying

Mit besøg i boksen var altså en blanding af beundring, glæde, ro og ubehag – og det var faktisk ret positivt selvom jeg ikke kunne lide videon. En sådan blanding understøtter jo bare kunstens kraft og det imponerer mig.

Jeg afsluttede mit besøg med at kigge op i loftet og nød dette smukke syn af Morten Voss’ Aeon lamper

My North Modern favorites AW15

Foto: Malene Marie Møller – North Modern 2015

 Jeg forsætter med at vise favoritter i næste uge, for der er mange flere!

 

My North Modern favorites AW15
Artikel
My North Modern favorites AW15
Beskrivelse
Jeg har de sidste to dage gennemtrevlet North Modern designmesse i København. Jeg har talt med så mange dygtige og spændende mennesker. Jeg elsker den her tid på å
Forfatter
Boligcious

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply