Bæredygtigt design Blog TAKE OVER Soveværelse (Bedroom)

Auping: Bæredygtighed i fokus

Vi er hos Auping rigtig glade for endnu engang at få lov til at få ordet for en dag her hos Boligcious. Vi har mange emner, som vi gerne vil dele med jer. Ét af disse er optimal komfort, som er meget vigtige forudsætninger for en god nattesøvn og blandt Aupings kendte styrker. Men vigtigst af alt er bæredygtighed – et emne som vi konstant tænker ind i vores produktion. Bæredygtige produkter er vores hjertebarn og et emne, som vi gerne vil dele med jer i dag.

Positiv genanvendelse af naturens ressourcer

Bæredygtighed kan godt virke som et lidt diffust begreb, der er svært at konkretisere. Men det er egentlig ikke så komplekst – det handler kort og godt om slet ikke at belaste miljøet , nu og fremover. Hos Auping arbejder vi med bæredygtighed i hele vores produktion. I vores store nye fabrik i Deventer, Holland har vi tænkt bæredygtighed ind på alle niveauer. Vi bruger udelukkende regnvand i fabrikkens toiletter, oliemalingen på sengerammerne er skiftet ud med vandbaseret maling, energiforbruget er reduceret med 90 pct. – og elforbruget med knap 50 pct. på tre år og meget meget mere.

Hele vores elforbrug dækkes i dag af vindenergi. Målet er en sol- og vindenergiløsning, der vil sikre, at fabrikken er 100 pct. selvforsynende om to år. Og i 2017 er vi så langt, at produktionen vil have en positiv indflydelse på miljøet. Den vil ganske enkelt producere mere energi, renere vand og luft til miljøet, end vi forbruger.

Auping: Bæredygtighed i fokus

Cradle to Cradle

Et andet tiltag som vi er ekstremt stolte over, er vores Cradle to Cradle certificering. Cradle to Cradle er en bæredygtighedsfilosofi, som står for ikke at smide væk. Det vil sige, at alle materialer i en Cradle to Cradle produktion enten er fuldt biologisk nedbrydelige eller 100 pct. genanvendelige.

Vi er endnu ikke 100 pct. Cradle to Cradle certificerede, men det er vores mål at blive det inden 2020. Hele vores Essential senge-linje – madrasser og sengebunde er Cradle to Cradle Silver certificeret.

Auping: Bæredygtighed i fokus

Nyt samarbejde med Kvadrat

Udover at tænke bæredygtigt i vores egen produktion og materialer søger vi konstant nye løsninger og samarbejder, som er miljøvenlige og energibesparende. Det seneste eksempel er vores nye samarbejde med den spændende og innovative tekstilproducent Kvadrat. Kvadrat har netop lanceret deres nye, bæredygtige tekstil under navnet Revive. Vores samarbejde med Kvadrat betyder, at vi nu kan tilbyde vores kunder Cradle to Cradle certificerede Auping senge polstret med bæredygtigt Kvadrat-stof produceret af 100 pct. genbrugsflasker.

Auping: Bæredygtighed i fokus

Et tilbud til bæredygtige kunder: Auping take back to give back

Vi ønsker hos Auping at tage ansvar for en bæredygtig fremtid. Vi gør det ikke af pligt, vi gør det, fordi vi har mulighed for det. Kvalitetssikring af materialer er en af vores kerneværdier, og de samme høje standarder skal gælde for alle vores produktionsmetoder. Vi arbejder 100 pct. passioneret for at tilbyde kvalitetssenge udviklet med tanke på den gode søvn. Men vi vil også tage medansvar for, at Aupings kunder investerer i en bæredygtig fremtid.

Som et led i at anvende alle materialer fra vugge til vugge (Cradle to Cradle) tilbyder vi også at tage din gamle madras retur, når du køber en ny Auping seng. Vi sørger for, at din gamle madras bliver til råmaterialer, der kan genanvendes i nye produkter. F.eks. ved at smelte fjedrene om til stål. Ansvarligt, miljøvenligt og nemt.

Vil du vide mere om vores take back system eller vores virksomhed generelt? Så besøg os på auping.dk, hvor du også finder forhandlerliste, sortiment og løbende nyheder. Ellers tilmeld dig vores nyhedsbrev. Du kan også følge os på Instagram @Aupingscandinavia eller Facebook.

Se her nogle billeder af vores Criade senge med bæredygtigt Kvadrat stof, vores Cradle to Cradle certificerede Essential senge – og vores nye bæredygtige fabrik.

Auping: Bæredygtighed i fokus

Auping: Bæredygtighed i fokus

Auping: Bæredygtighed i fokus

Auping: Bæredygtighed i fokus

Auping: Bæredygtighed i fokus


Indlægget er bragt af Auping i forbindelse med Boligcious Summer Blog Take Over

Auping: Bæredygtighed i fokus
Artikel
Auping: Bæredygtighed i fokus
Beskrivelse
Vi er hos Auping rigtig glade for endnu engang at få lov til at få ordet for en dag her hos Boligcious. Vi har mange emner, som vi gerne vil
Forfatter
Boligcious

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply