Nynne Rosenvinges smukke stue

Vi besøgte Nynne Rosenvinge i hendes smukke farverige og kunstneriske hjem i København. Nynne er illustrator, kunstner og designer, hun bor sammen med Fabio, som er kok og deres datter på 8 år, Sophia. (du kan se hele hjemmet i vores sidste udgave af Boligcious Lookbook)

Vi er vilde med Nynnes stue, fordi hun tør bruge farver, og forstår at gøre det på en smuk og harmonisk måde. Man fornemmer tydeligt et højt kreativitetsniveau og det ligger meget godt i tråd med hvem Nynne er. Nynne arbejder hjemmefra, og i stuen her kan man se, hvordan familieliv og arbejde flyder helt naturligt sammen. Den store træ-opbevaringsreol fra Trævarelasten rummer alle Nynnes kunstprint, og på toppen står hendes nyeste design – de smukke brevvægte i glas.

Brug billedernes hotspots for mere info eller køb af produkter.

Du kan se hele Nynne og Fabios hjem i vores nyeste nummer af Boligcious Lookbook lige her
Kig også forbi Nynnes website her

Foto: Maria Fynsk Norup

One Comment

  1. Sikke et smukt hjem – jeg elsker deres valg af farver og smukke møbler! Kan man mon spørge hvor det skønne tæppe under sofaborder er fra? Bh Trine

Leave a Comment

Email (will not be published)