Boligtekstil (Textiles for the home) Borddækning Uncategorized

GUIDE: Når bordet skal dækkes…

“Der er noget særligt over et veldækket bord. Det er værtens måde at ønske sine gæster velkommen på og udtrykke, at man har glædet sig til at dele dette måltid sammen. TAFFEL kollektionen tager fat i traditionerne for borddækning og tydeliggør en del af vores kultur, hvis linjer vi kender, men ikke har set før,” siger Margrethe Odgaard, tekstildesigner.

GUIDE: Når bordet skal dækkes...

I torsdags var jeg til pressefrokost arrangeret af Georg Jensen Damask. Anledningen var lancering af Georg Jensen Damasks nye kollektion TAFFEL designet af Magrethe Odgaard.

Frokosten foregik i Copenhagen Street Food’s rå hal, -en helt fantastisk kontrast til Georg Jensens smukke elegante univers. Rammerne var helt perfekte, for kontraster er nemlig det jeg ser i fortællingen om tankerne bag TAFFEL her og resultatet af den smukke, men også ret rå kollektion.

GUIDE: Når bordet skal dækkes...

Har du styr på din borddækning?

At kniven skal ligge til højre og gaflen til venstre, har vi vidst alle sammen godt styr på, men så snart vi kommer til placeringen af glas, det øvrige bestik og foldning af servietter, så kan man, -det kan jeg i hvert fald – godt gå lidt i stå, for hvordan er det nu lige reglerne er?

Disse tanker sendte i 2013 Magrethe Odgaard ud på en “rejse” i borddækningstraditonerne. Sammen med sin assistent søgte de på biblioteker og www for at finde et regelsæt om den perfekte borddækning. De fandt ikke noget brugbart – Måske er der bare ingen faste regler – men hvad så, nu havde Magrethe lige den her geniale idé til en smuk og brugbar kollektion. Pludselig udbrød Magrethes assistent, at hvis nogen vidste, hvordan bordet skulle dækkes måtte det være Kongehuset.
Magrethe ringede til Kongehuset, som var meget imødekommende. Hun blev inviteret på besøg af Dronningens stab.

Iver og Niels er to herrer, der har det fornemme job at dække op for de Kongelige, og de tog Odgaard under deres vinge og lærte hende om borddækning og serviet foldning – Hun fik endda lov at være en flue på væggen, da Iver og Niels skulle dække op til Nytårstaffel.

GUIDE: Når bordet skal dækkes...

TAFFEL – En kollektion med indvævede instrukser

Resultatet af Magrethe Odgaards rejse er en smuk kollektion med en cool twist. I dugen er nemlig indvævet instrukser til borddækningen, ligsom der i kollektionens 3 serviet-styles er indvævet instrukser til foldning. Idéen er sjov og funktionel og sat ind i Georg Jensen Damask’s smukke klassiske univers, giver det utrolig god mening.

Kollektionen er en hyldest til at gøre sig umage. At gøre måltidet til en særlig stund, hvad enten du dækker bordet til spaghetti Bolgonese eller til bryllup. TAFFEL er en kollektion af duge og servietter med indvævede mønstre, som er optegning til borddækning og foldning af servietter. Kollektionen er ikke designet for at dække det perfekte bord, men inspiration til at skabe rammen for et godt måltid for dem man holder af.

GUIDE: Når bordet skal dækkes...

Kollektionen blev vist som del af pop-up udstillingen ‘Dine-Drink-Danish-Design’ på Designmuseum Danmark i 2013. Her havde Margrethe Odgaard dækket langbord til 50 mennesker og rammetrykt dugens mønster som blueprint på finerplader og servietternes mønstre som blueprint på Georg Jensen Damask hvide damaskservietter. På TAFFEL dugen er teksten fjernet så det kun er linjer og kryds. Brug Krydset som pejlemærke – lige over krydset skal det højeste glas nemlig stå (rødvin) og til venstre for krydsets midte står vandglasset, og til højre står hvidvinsglasset.

 

How to fold a Napkin

Magrethe Odgaard demonstrerede alle tre foldninger for os – Jeg filmede dem til dig, så du kan se, hvordan man folder servietter med de smarte hjælpelinjer, der er vævet ind i servietterne.

TAFFEL kollektiong kommer i farven hvid og kan købes fra uge 18. TAFFEL forhandles i Georg Jensen Damask profilbutikker landet over og på damask.dk. Nærmeste forhandler oplyses på telefon 75 52 27 00.

GUIDE: Når bordet skal dækkes…
Artikel
GUIDE: Når bordet skal dækkes…
Forfatter
Boligcious

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply