FDB stolen tilbage i FDB

Super Brugsen har igen fået rettighederne til de klassisk FDB stole. Rettighederne har ellers for en kort periode ligget hos HAY, som relancerede stolene i 2011.

De klassiske designerstole var voldsomt populære i slutningen af 40’erne og op gennem 50’erne. Store designere som selveste Børge Mogensen, Jørgen Bækmark, Poul M. Volther og Ejvind A. Johansson designede den populære FDB serie.

Børge Mogensen stod i mange år i spidsen for FDB Møblers egen tegnestue. Senere blev han efterfulgt på posten af andre talentfulde arkitekter som Jørgen Bækmark, Poul M. Volther og Ejvind A. Johansson. De fire tegnede hver en stribe møbler, som blev sat i produktion af FDB. Og møblerne blev tidens populære klassikere, som var med til at gøre dansk design berømt ude i verden. Hensigten var at sælge gode designermøbler til billige penge.

FDB møblerne kan købes i SuperBrugsen fra på søndag den 25. august 2013. Frem til den 28. september 2013 kan møblerne erhverves til introduktionspriser – læs mere herunder.

FDB stolen tilbage i FDB

Mikset på tværs af farver og design får stolene nyt liv på en urban lækker måde.

Spisebordet er designet af Poul M. Volther og man kan købe tillægsplader til bordet, så det kan vokse fra 82 cm til 160 cm til 220 cm. Det er smukt ikk? Det sælges enten i gennemgående træ, med hvid bordplade eller med sort bordplade. Intropris fra 3.295 kr. – normalpris fra 3.495 kr.

FDB stolen tilbage i FDB

J46 hedder denne FDB stol, og det er nok den, jeg genkender bedst. Den er tegnet af Poul M. Volther og fås i disse farver til intropris 799 kr. – normalpris 999 kr.

J52 designet af Børge Mogensen er også en tremmestol men med armlæn. Den kommer i træ, hvid, lys grå og gul og introprisen er 1.995 kr. -normalpris 2.495 kr.

FDB stolen tilbage i FDB

J108 er den sorte stol, som står op ad vinduet. Den er designet af Jørgen Bækmark og fås i sort, træ og hvid. Ryggen er lærredsvævet bomuld og det giver en god komfort. Intropris 799 kr. normalpris 999 kr.

Den sidste model, er min favorit og det er den, som du ser for bordenden på billedet herover. J67 af Ejvind A. Johansson. Den kommer i sort og i træ og introprisen er 999 kr. normalpris 1295 kr. Den er jeg faktisk ret lun på….. hmmmm…. sku’ man?

Hvilken er din favorit?

 

 

7 Comment

  1. Uha! det ER godt nok et fint bord… sku’ man ;) Jeg “samler” på farstrup pindestole, som de også har lanceret i nye farver.. men jeg kan nu godt li’ de “gamle” farver og lidt patina.

  2. Jeg har din favorit i teak…original ;-) men hold nu op den er osse pæn i sort…;-)

    • Ja den er svær at vælge mellem:-)

  3. Uhh er godt nok også lidt in love i bordet :) Står og skal have nyt og havde faktisk besluttet mig på HAY loop stand bordet, meeeeen dette er jo også bare rigtig fint :)

    • og en sand klassiker…. jeg synes også det er meget smukt:-)

  4. Utrolig lækkert :) Er ret pjattet med den moderne retro-look der er over dem når man kan købe dem i ny udgave. Kan godt lide de stærke farver. Ved du om det er samme stol som den man finder her: http://www.holmrisonline.dk/konferencestole/fdb-stol ? Der står det er en “Folke Pålsson”, men priser ser ud til at matche nogenlunde…

    • Hej Morten
      Nej det er ikke den samme som den af Folke Pålsson. Denne er designet af Pous M. Volther.

      Kh. Malene

Leave a Comment

Email (will not be published)