Køkken-indretning: åbne hylder
Yay! Vi skal have nyt køkken!
Faktisk har vi gerne villet lave nyt køkken i snart 5 år (lige siden vi flyttede ind), men det er først nu vi rigtig har mulighed for at rykke på det. Sååå – til vinterferien sker det endelig! Vi har puslet længe med hvad der egentlig skal laves, men nu er vi ved at være på plads mht det overordnede layout. Så mangler bare de små detaljer, som vi selv skal kreere.
En af detaljerne er HYLDER. Vi har valgt at satse på masser af skabsplads (lille køkken, to voksne og to børn = meget rod, der skal lukkes inde), men vi vil stadig gerne have nogle åbne hylder til yndlingsporcelænet, planter, vaser etc., så det hele ikke bliver så massivt.
Her er et par af de ideer, der er på tegnebrættet pt:

Via birchandbird.com
Rå cement-hylder
Jeg er ret forelsket i disse hylder, faktisk. Rå cement mod hvid væg – synes det ser utroligt lækkert ud. Jeg er dog lidt i tvivl om, hvorvidt det er lidt for hårdt ved glas og service, for slet ikke at tale om, hvor man får fat i cementhylder henne (gætter på vi skal lave dem selv, hvis det er).

via apartment34.com
Hylder i mørkt træ
Åbne hylder helt til loftet er også en mulighed. Vores nye bordplade er i teaktræ, og der bliver helt sikkert et par meter til overs… det kunne man jo snildt bruge til hylder!
Glashylder foran vinduet
Et andet sted vi overvejer hylder er over vasken. Vi har faktisk et bredt, sprosset vinduesparti, præcis som på billedet herover, og jeg synes egentlig at denne idé med glashylder på tværs af vindueskarmen, til planter, glas etc. er rigtig hyggelig! Ok – vi skal helt sikkert lige overveje om det tager for meget lys fra køkkenet, og om det bliver for rodet at se på, men det giver da klart et par skønne hyldemetre ekstra (og afskaffer nødvendigheden af gardiner)
Hvad er din erfaring med åbne hylder?
Kan du lide ideen? Er der et materiale eller en farve, du helt klart vil fraråde? Kom meget gerne med input i kommentarfeltet nedenfor!
Se iøvrigt meget mere skøn inspiration til indretning og interiør til køkkenet i Boligcious’ Køkken-kategori
Yay! We’re getting a new kitchen!
After waiting almost 5 years, we are finally getting round to renovating our kitchen. In the upcoming winter vacation, we will get going, and we’re almost done planning. Only a few details are missing – things that we probably have to create ourselves.
One of the details is SHELVES. We have chosen to get lots of closed cupboards (a small kitchen, two grown-ups and two kids = a lot of stuff that has to be hidden away), but we would still like to have a few open shelves for our favorite vases, porcelain, plants etc., so that the overall feeling doesn’t get to massive.
Above are some of the shelf-types we’re considering.
What is your experience with open shelving?
Do you like it? Is there a specific material or colour that you would definitely advice against? I would be happy to hear your comments!
Læs også
About Author
Digital communicator, Web editor, Graphic designer, Tech & Media geek, Botanist, and Book enthusiast. Maria has studied Biology and History of Art, and has a special interest in sustainable design, but in general she appreciates good design and aesthetics in every aspect around her.
View all Maria Fynsk Norup posts.



















camilla
Reply →vi har åbne hylder i stedet for overskabe og på mange måder er det pænere og mere luftigt, men en ulempe er at tit skal tører/vaske alting af især når der bliver lavet meget mad, så kan der godt komme ind hinde på krukker og glas...
moskuz
Reply →Nemli, som camilla skriver er det super flot, men det er bare så vildt upraktisk med fedtet porcelæn og glasting! Man blir SÅ træt af at vaske af hele tiden. Jeg ville foretrække nogle få glasskabe/montrer til de lækre ting eller de bare rå vægge… God fornøjelse med køkkenprojektet :-)
Cecilie Lindegaard (@Cesilden)
Reply →Vi har åbne hylder og knager i køkkenet, hvilket jeg er ret glad for. Men det kræver helt klart, at man rydder op tit og får stillet tingene pænt på plads - og ofte gør rent. Jeg er dog ikke så plaget af gasfedt - tror det hjælper altid at få luftet godt ud! Derudover har jeg mange af tingene i beholdere, så det ser pænere ud. Her er lidt billeder: http://cesild.blogspot.dk/2012/05/et-hjem-i-udvikling.html Vi har et meget lille køkken, så resten af køkkentingene står i stuen i et arvet vitrineskab. Det er også en ret god løsning. Se det første billede her: http://cesild.blogspot.dk/2012/05/instasild.html
Malene Møller Hansen/ Indretningsdesigner
Reply →Hej med jer. Jeg har åbne hylder og jeg er slet ikke plaget af støv og fedt. Jeg har to lange hylder og måden jeg undgår støv og fedt er fordi de ting der er placeret på hylderne er ting jeg bruger hele tiden. Dvs. at de flere gange om ugen er i opvaskeren. Kh. Malene
Maria Fynsk Norup
Reply →Fedt :) Tusind tak for jeres kommentarer! Og tak for inspirerende køkkenbilleder, Cecilie! Vi vil helt sikkert satse på at det, der står fremme, er noget der tit kommer i opvaskemaskinen (dagligt service, vaser vi tit bruger o.l.) - heldigvis har vi ikke gas, men der kommer jo uværgerligt mados i et køkken ;) Jeg skal nok lave et indlæg med det færdige køkken, når vi når dertil! KH Maria
Trine
Reply →Fedt lavet, køkkenet ser meget mere åbent ud, perfekt til os som ikke har meget plads.
Kasper - Garde Hvalsøe A/S
Reply →Hej Malene, God idé med hylder i dit nye køkken. Overskabe kan meget hurtigt blive en alt, alt for stor og "larmende" del af et køkken, og her kan hylderne meget af det (og nogle gange mere til) - end hvad et overskab kan. Ved brug af hylder kontra overskabe får du også meget mere luft og lys i rummet, og du føler at der vil være mere plads! Hylder i væggens farve, vil jo helt klart gøre det mere usynligt at se på, og de vil ikke fylde lige så meget i rummet. Alternativt kan du bruge råt træ, som på billede nummer 1. Hvis du mangler inspiration til andre slags hylder - så har vi hos Garde Hvalsøe nogle forskellige slags. Vi fraråder som regel anvendelse af overskabe, og vi har derfor to løsninger som vi lige nu synes er ganske fornuftige. Se f.eks. den integrerede emfangshylde (den er i de fleste billeder på de modeller i linket) - som i bund og grund bare er strømlinet hylde, men med indbygget emhætte. Den kan fås i alle størrelser! http://www.gardehvalsoe.com/kategori/kokken/minimal-kokken/ Alternativt, så hvis du i forvejen kender WEDOWOOD's SJ Bookcase, så er den blevet modificeret en smule i vores fælles designsamarbejde om et nyt køkken. Den beholder sit fine "bogreols"-look, men i en af kasserne er der igen integreret emfang. Se mere på den nederste case her: http://www.gardehvalsoe.com/kategori/kokken/we-do-wood-kokken/ Fandt du nogensinde frem til en decideret hyldeløsning til dit/jeres køkken - og kommer der et billede, når det en gang er færdigt? God weekend når du når så langt. Kasper.
Malene Marie Møller
Reply →Hej Kasper Tak for dine råd, link og deling af erfaring. Lige netop dette indlæg blev skrevet af Maria som gæsteblogger en gang om ugen hos mig. Jeg har været efter hende med hensyn til billeder af resultatet:-) Jeg står til gengæld med udfordringer på mit badeværelse, så hvis i har erfaringer på det område så høre jeg gerne. Jeg skal have designet en smart og håndværksmæssig lækker skuffeløsning. Send mig en mail, hvis du synes det kunne være interessant at tale om. malene@boligcious.dk Mvh. Malene