728 X 90

Inspiration til drengeværelset

By Malene Møller Hansen/ Indretningsdesigner — March 28, 2012

Jeg er blevet spurgt om jeg ikke nok ville give lidt inspiration til drengeværelser, og selvfølgelig vil jeg det. Det er så nemt med piger, både når det gælder børneværelser, interiør og tøj. Engang da jeg kun var mor til min pige, syntes jeg at det var noget pjat når drengemødre kom med denne klagesang, men efter at have fået en lille dreng, må jeg give dem ret. Det er nemmere at finde noget til piger. Måske er det fordi vi selv er piger, og derfor kan give dem alt det vi selv drømte om. Vi skaber vores egne små tøse universer og lader vores små piger leve vores drømme ud.

Jeg synes dog at der findes rigtig meget lækkert til drenge, måske skal vi bare være lidt mere åbne og nyde at det til gengæld er mere enkelt med drenge. Jeg har fundet nogle rigtig lækre drengeværelser til alle jer drengemødre derude ♥

Vælg et tydeligt farvetema som her, det giver ro og harmoni samtidig med at det ser rigtig indbydende ud.

Værelset til den lidt større dreng. Cool med eget navn på væggen og en hyggelig bohemestemning.

Her er en genial idé. Klæb magneter på bilernes undervogn (pas på ikke at gøre det til for små børn, det er farligt at sluge en magnet hvis den skulle falde af). Køb magnetiske ophæng som egentlig anvendes til køkkenknive. Monter dem på væggen og sæt bilerne fast. Det er ikke alene super dekorativt at se på, men det er også en fed opbevaringsløsning.

Farveneutralt værelse hodt kun i hvidt og sart lyseblå. Bemærk at sengen blot er en madras lagt ovenpå et par hvidmalede paler, som har fået monteret hjul. En rå og dekorativ løsning, som understreger hele værelsets stemning. Meget elegant!

Skønt farverigt og funktionelt drengeværelse. Bemærk at opslagstavlen bag skrivebordet er præcis samme farve som bordet, det giver en flot effekt.

Retro for alle pengene, et værelse som kunne benyttes af begge køn. Tapetet er fra Ferm Living og sengen er den gamle Lille Per klassiker.

Lækkert vintage værelse, god idé med at benytte et gammelt vitrine skab som klædeskab, det ser godt ud.

Jeg er helt vild med farven på endevæggen i dette værelse. Den giver en rigtig hyggelig stemning. Sengen kunne godt ligne noget fra en træhytte eller en borg. Sejt værelse.

(11) Readers Comments

  1. Ditte
    Reply →
    March 28, 2012 at 4:23 pm

    Hej Super lækker artikel over drengeværelser. Kunne dig godt savne lidt mere inspiration til babyværelset, samt hvor man kan finde tingene henne, samt hvilken farve der er brugt til maling osv.

    • March 28, 2012 at 7:53 pm

      Kære Ditte. Jeg lover at jeg nok skal kigge lidt på babyværelser og sende inspiration dertil. Mht. farverkoder kan dette godt være lidt svært at oplyse, men hvis du falder for en farve så kan du i en malerforretning vise dem indlægget og så kan de hjælpe dig. De er somregel meget dygtige. Kærlig hilsen Malene

  2. March 30, 2012 at 2:13 pm

    Fantastisk. Og tak...Jeg synes at det er supersvært at finde på noget til drengeværelser uden at det bliver "tema-agtigt". Gider ikke selv bo i en fodboldkamp, togbane eller noget tredje, så hvorfor skulle min søn. Så heller nogle farver på. Er ret vild med dine findings hér.

    • April 3, 2012 at 1:04 am

      1000 tak Lotte, det glæder mig at du kan bruge det til noget:-) God påske. Kh. Malene

  3. Christina
    Reply →
    April 5, 2012 at 12:05 pm

    Hejsa ved du hvor den fede plakat med bogstaverne kommer fra (det er fra det billede med pallesengen)?????

    • April 5, 2012 at 9:38 pm

      Hej Christina. Du kan købe den her:http://kidsbedroomdecors.com/ideas/wallpaper Det er tapet og det er så super flot:-) Kh. Malene

  4. April 6, 2012 at 11:25 pm

    Dejligt med et indslag til drenge : ) Hvis nogen søger bogstaver, kan jeg oplyse at de kan bestilles her: www.no21.dk - mit eget lille firma hvor jeg skærer bogstaver fuldstændig efter køberens ønsker... Håber det er ok at jeg skriver det her ; ) : )

  5. April 10, 2012 at 9:27 pm

    Lige præcis ideer jeg stod og manglede..Kommer der også pigeværelse ideer ? Står og skal indrette en gammel hippi villa fra 1931 til næste år. Vi bor i stuen og glæder os til at slå hele huset sammen og at ungerne skal have hvert deres værelse..Vil følge med her på bloggen for gode ideer til vores projekt ..Tak.

    • April 10, 2012 at 9:41 pm

      Hej Mie, dejligt at du kunne bruge inspirationen. Mon ikke jeg får lavet et pige indlæg en dag...:-) Ellers så kig under kategorien børneværelser, der er rigtig mange søde pigeværelser. Lyder vel nok spændende med en gammel hippi villa. Hvis du har brug for råd og konsultation så husk at jeg er indretningsdesigner og indretter masser af hjem for private. 2 timers konsultation hvor jeg besøger jer i hjemmet og gennegår rummene, hvorefter jeg udarbejder en skitse af en indrettet grundplan. 900 kr. koster det, så længe du bor på Sjælland i en radius af 30 km. omkring Kbh. Ellers kommer der transport oveni. God fornøjelse og 1000 tak fordi du følger med, det glæder mig. Kh. Malene

  6. Sanne Christensen
    Reply →
    July 4, 2012 at 9:52 pm

    Hejsa Jeg er SÅ vild med alfabet/dyre tapetet, men kan ikke finde hvor det kan købes. på hjemmesiden med det link du tidligere henviser til, kan jeg ikke finde pris eller bestillings muligheder?? MVH Sanne

    • July 5, 2012 at 7:42 pm

      Øv Sanne jeg kan godt se at Linket ikke er tilstrækkeligt længere. Jeg mener at det er firmaet Mr. Perswall som har designet det. Prøv at forhør dig hos dem, evt send link fra mit indlæg. Held og lykke. Kh. malene

Leave A Reply

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

TILMELD NYHEDSBREV